Mikkel Serup starter optagelser på opfølgeren til KONGEKABALE
Nu kommer opfølgeren endelig til den massivt populære og prisvindende spillefilm KONGEKABALE fra 2004. I dag starter Mikkel Serup nemlig optagelser på den politiske thriller MØRKELAND, som er baseret på Niels Krause-Kjærs krimiserie om journalisten Ulrik Torp. MØRKELAND har Anders W. Berthelsen i hovedrollen som Ulrik Torp, mens der også er et gensyn med bl.a. Nicolas Bro og Charlotte Munck. Manuskript har Marie Østerbye stået bag, mens MØRKELAND er produceret af Meta Film ved producere Sara Namer og Morten Kjems Hytten Juhl samt executive producer Meta Louise Foldager. SF Studios håndterer distributionen i hele Norden.